HAR DIN VIRKSOMHED ET GODT IMAGE? CSR, EB OG PBR

reputation_04_1024x1024
Nu om dage er det meget vigtigt for virksomheder, at have et godt image udadtil og vise, at virksomheden tager et socialt ansvar, er en attraktiv arbejdsplads og at den har et godt renommé – hos kunder, leverandører, medarbejdere, lokalt og globalt –  i bredest tænkelige forstand.

Når virksomheder er globale, ligger en vigtig udfordring for success i bred fostand, i at respektere andre kulturer, arbejdsstyrkens miljøer, virksomhedens interne arbejdsmiljø, medarbejderenes opfattelse af virksomheden m.m.  Det gør sig i højere og højere grad også gældende for virksomheder, der ikke er internationale og generelt er det blevet nødvendigt for dem, at skabe sig en tydelig profil og en social bevidsthed. Samtidig spredes indsatsen ud til alle ansatte, så engagementet hos hver enkelt bliver en fast del af tilhørsforholdet til virksomheden  og som en del af den samlede strategi for kommunikation og bred tydeliggørelse over for verden omkring den.

Når virksomheden har fokus på respect for andre kulturer og arbejdsstyrkens miljøer, samt engagerer sig i projekter, sponsorrater og andet som gavner samfundet omkring virksomheden, lokalt og globalt, kaldes det Corporate Social Responsibility (CSR), men dette bør ikke stå alene, for der er andre elementer som spiller sammen med CSR.

Ud over image rettet mod det marked man agerer i, er der også det image, som er rettet mod tiltrækning af nye velkvalificerede medarbejdere og fastholdelse af dem man allerede har. Dette kaldes Employer Branding (EB) og er ganske simpelt og kort fortalt, virksomhedens strategi for, at markedsføre sig som en attraktiv arbejdsplads. Denne del har desuden direkte indvirken på salget, virksomhedens brand og hvordan virksomhedens kunder, samt omverdenen ser den.

ELEMENTERNE SKAL SPILLE SAMMEN FOR AT VIRKE OPTIMALT
Virksomheden har i dag nogle områder, som bør fungere – om ikke under en samlet strategi, så i hvert fald i strategier, som tager afsæt i hinanden. Vi har CSR, vi har EB, og så har vi et ”nyt” element på banen, som hurtigt bliver tydeligere og tydeligere – Professional Business Reputation (PBR). PBR handler om virksomhedens samlede omdømme i bredest tænkelige forstand og med aktiv berøring + indsats fra alle dele af organisationen – fra direktionsgangen til salg, service, produktion og lager. Virksomhedens renommé er af afgørende betydning, fordi renomméet, ankommer før én selv ude i det marked virksomheden agerer i og når det sker, er renoméet så at sige på egen hånd og er derfor nødt til at kunne stå alene og være godt.

HVAD GÅR DET UD PÅ?
Når man tale om PBR, handler det meget om at samle alle medarbejdere i en klar forståelse af vigtigheden, af deres virksomheds renommé i markedet – direkte og inddirekte. Som medarbejder skal man vide, at man, uanset stilling, har direkte indflydelse på hvordan virskomehden opfattes og dermed også direkte indflydelse på hvordan bundlinjen kommer til at se ud. Helt lavpraktisk handler det f.eks. om hvordan firmabilen med logo køres rundt i trafikken, hvordan man som medarbejder agerer med firma t-shirten på ved den lokale fodboldkamp osv.  Medabejderne skal kunne agere proaktivt – også i deres fritid – og medvirke til at tegne et samlet positivt billede af virksomheden, til gavn for alle. De skal være stolte ambassadører for deres virksomhed og ikke blot ansatte fra 7 – 16.

NY TITEL – FUNGERER PÅ TVÆRS I ORGANISATIONEN
Som jeg ser det, vil der i fremtiden være øget fokus på alle de nævnte områder og da de skal hænge sammen med alt andet eksternt og internt i virksomheden, ser jeg det som en ny titel når det handler om større virksomheder – en Business Reputation Manager – som arbejder selvstændigt og på tværs i organisationen med alle de nævnte områder, men i tæt samarbejde med direktion, bestyrelse, HR, marketing, salg og kommunikation. Når det handler om mindre virksomheder, kan man forestille sig at opgaven løses på konsulentbasis på forskellig vis.

Er du og din virksomhed igang og har I fokus på disse ting? Tror I at  jeres konkurrenter på markedet har fokus på området?  Jeg står gerne til rådighed for en uforpligtende samtale omkring dette og hvordan det kan påvirke din virksomhed.

About torben allan mikkelsen

Projekt Manager Business Development / Sponsorships
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to HAR DIN VIRKSOMHED ET GODT IMAGE? CSR, EB OG PBR

  1. Helt enig Torben. Vi bliver nød til at tænke holistiskt. Reputation er ikke kun en del af communication og markedsføring, det er en del af en virksomheds livsnerve

Leave a comment