Inden længe kan det sagtens blive det skilt du bliver mødt med når du besøger en restaurant.
På det seneste har der cirkuleret en historie fra New York rundt på nettet, som kort fortalt går ud på, at en restaurant forsøgte, at finde ud af, hvad årsagen var til at de fik mange klager over blandt andet ventetid, service, osv. Man forsøgte sig med flere tjenere, bedre uddannelse, reducering af antal retter på menukortet m.m., men intet hjalp.
Man sammenlignede til sidst overvågningsvideoer fra 2004 med videoer fra i dag og det chokerende resultat viste sig af være – kunderne selv – eller rettede, deres mobiltelefoner. Kunderne brugte ekstra tid når de ankom til lige at tjekke ind og der gik derfor ekstra tid før de fik valgt hvilket måltid de skulle bestille. Ofte var tjeneren henne ved bordet 3 gange før gæsterne var klar med bestilling. For at gøre en lang historie kort, så var der desuden situationer, hvor tjeneren skulle tage billeder med gæstens mobiltelefon af hele selskabet, hver ret blev fotograferet osv. Undersøgelsen viste helt klart at gæsternes brug af mobiltelefoner på forskellig vis, kostede ekstra tid og ekstra arbejde for personalet, samt medvirkede til både en samlet dårlige oplevelse af besøget i restauranten.
https://www.linkedin.com/nhome/?trk=hb_tab_home_top#
Tilstede eller bare online?
Er vi generelt set egentlig tilstede, når vi er på restaurant, eller er vi bare tilstede på Facebook, Twitter osv.
Ingen ved bordet klager, for alle gør det jo. Hvordan opleves det, når der tages billeder af selskabet, måske med andre gæster i baggrunden? Kunne man forestille sig at det også kan være et forstyrrende element for andre gæster, end dem man sidder ved bord med – eller for personalet?
Hvad med alle de andre steder, hvor vi er samlet i sociale sammenhænge – arbejdsmæssigt eller privat? Gør det samme sig gældende her? Kan du huske om du har oplevet at stå i en samtale sammen med nogle mennesker og så pludselig er der en eller flere, som får en sms, eller bare lige skal tjekke et eller andet på sin mobiltelefon?
Jeg må med skam indrømme at jeg selv gør det, men det gør det jo ikke bedre. Måske skulle vi alle sammen være lidt mere opmærksomme på hvornår den der telefon kommer frem. Er det bydende nødvendigt, at du svarer din sms med det samme, eller hvad ville der ske, hvis du ventede en halv eller hel time før du svarede? Vi går glip af nuet, mens vi har travlt med at skrive om det og fotograferede det og sende det.
Et tænkt restaurantscenarie.
Med afsæt i overskriften, kan vi prøve at forestille os at vi ankommer til en god restaurant sammen med konen, kæresten eller nogle gode venner. Ved ankomsten bliver vi mødt af en smilende venlig tjener som , inden han/hun viser os hen til det reserverede bord 4, beder os sætte vore mobiltelefoner på lydløs eller slukke dem, samt lægge dem en bord nummer 4 skuffen i garderoben.
Nu er fokus helt og aldeles på restauranten, maden og de mennesker vi er i selskab med og lad mig endelig vide, hvis du mener at det i sig selv ikke vil gøre dit restaurantbesøg til en bedre oplevelse – ikke kun for dig, men også for dem du har omring dig. Måske kan det tænkes at personalets anstrengelser for at give dig og dit selskab en god totaloplevelse også bliver bedre og gad vide hvad det er man tror man mister, hvis ikke telefonen er i ens umiddelbare nærhed, i det relativt korte tidrum middagen tager.
Når så man er færdig og klar til at forlade restauranten, kan man udfylde et skema med navn, mailadresse, samt information om bordnummer, retter osv – hvorefter restauranten senere vil sende jer flotte fotos af de retter du har fået, samt et par generelle stemningsbilleder fra restaurant og køkken. Nogle meget dyre restauranter passer også på gæsternes bilnøgler, mens de spiser og sørger for at bilen er kørt frem, når gæsterne forlader restauranten og her er det så bare smartphonen det handler om.
Jeg tør godt vove den påstand at den første restaurant som konsekvent indfører en sådan, eller en lignede politik omkring mobiltelefoner, bestemt ikke vil miste kunder – nærmest tværtimod.
Tilstedeværelse, nærvær og opmærksomhed
I mellemtiden kan vi jo så alle sammen, tænke lidt over tilstedeværelsen, nærværet og opmærksomheden, når vi er i selskab med andre mennesker – arbejdsmæssigt og privat. Mobiltelefonen er et fantastisk stykke værktøj, når vi selv styrer brugen af den, men det er et langt stykke af vejen ikke det som er tilfældet nu.
Vi behøver ikke at være online hele tiden – det er faktisk helt befriende at være offline engang imellem – så er man meget mere tilstede i nuet, end hvis vibratoren, lyden eller informationerne hele tiden afbryder det NU, som aldrig kommer igen og som alligevel er væk, før du kan nå at tage et billede af det og uploade det på Facebook. Dybest set er det jo også DIT private nu, som måske slet ikke giver værdi for andre – næsten efter den gamle sætning ” Man skulle vist ha været der selv”.
(torben allan mikkelsen / b2u.dk / 2014)
torbens tankevirksomhed 